HJÆLPER DU EN OPSAGT MEDARBEJDER PÆNT VIDERE?



At blive opsagt - uanset årsag - giver de fleste et lille knæk.


Jeg har coachet ledere, som før opsigelsen var spækket med selvtillid og altid havde det forkromede overblik. Pludselig har de et behov for at blive bygget op på ny og skabe struktur og retning for deres jobsøgning. Det er en uvant situation, hvor deres personlige ledelse kan svigte dem.


I denne COVID19-tid har opsagte medarbejdere mere end nogensinde brug for at "blive holdt lidt i hånden". Jobmarkedet er meget usikkert, og der er færre skud i bøssen.

At tale med en uafhængig sparringspartner kan vende en svær situation til positiv proces. Det er meget individuelt, hvad en jobsøger har behov for. Det kan være at:

  • Afdække kompetencer og motivation

  • Lægge en strategi for jobsøgningen

  • Brainstorme på jobmuligheder

  • Målrette CV'et

  • Gøre ansøgninger knivskarpe

  • Bygge bro mellem CV og Linkedin

  • Skabe synlighed på Linkedin

  • Forberede en jobsamtale

  • .....

Ud over selve glæden ved at give en opsagt medarbejder de bedste forudsætninger med på sin vej videre, så øger du også sandsynligheden for at kunne modregne løn i opsigelsesperioden. Og så sender du et positivt signal til resten af organisationen om, at opsagte medarbejdere hjælpes godt på vej videre.

2 visninger0 kommentarer